VEJEN TIL EN FLAD MAVE! af Paul Chek
Overalt i verden besøger millioner af mennesker dagligt et
fitnesscenter i jagten på et attraktivt ydre. Meget ofte er det
ydre, der stræbes efter, kendetegnet ved en flot flad mave og en
tilsvarende lav fedtprocent. Ved at udnytte folks higen efter en
flad mave har smarte reklamefolk solgt for milliarder af kroner
mavetræningsudstyr som de fleste hurtigt holder op med at bruge af
den simple årsag, at de ikke virker. Lad os se det i øjnene: Hvis
det var så simpelt, at det kun drejede sig om træning, ville alle
fyrene i centeret have vaskebrædder og alle kvinder ville have flade
maver. Man behøver kun at tage et hurtigt kig omkring for at
konstatere, at dette ikke er tilfældet.
Med
til virkeligheden hører også, at bare fordi nogen har flade maver og
ser godt ud på ydersiden, betyder det ikke, at de også ser godt ud
indvendigt. Med andre ord, bare fordi nogle personer har en lav
fedtprocent og en veltrænet krop, betyder det ikke nødvendigvis, at
deres interne organer og øvrige fysiologi er sunde og raske. Faktisk
kan dine anstrengelser med at udvikle en attraktiv fysik uden først
at prioritere generel sundhed medføre alvorlige problemer hen ad
vejen. Se for eksempel på, hvor mange sportsstjerner, der er blevet
syge eller er døde inden for de sidste år.
For
at følge vejen til en flad mave, er der fem principper, du er
nødt til at forstå, før du kan opnå det mellemgulv og den livvidde,
du altid har ønsket dig. Det er:
-
Du er hvad du spiser
-
Du er hvordan du
spiser
-
Du er hvornår du
spiser
-
Du er hvad du ikke
eliminerer
-
Du er summen af alle
dine stressfaktorer
DU ER HVAD DU SPISER
Hvor
mange af jer tænker nogensinde over helt præcist hvad det er, som
erstatter dine celler fra dag til dag og fra workout til workout? Du
er sikkert ikke helt klar over det, men i løbet af så kort tid som
12 timer efter at du har spist noget, vil den fødevare blive brugt
til reparation og genopbygning af celler et eller andet sted i din
krop! Så næste gang du tager en bid af noget, kan du passende spørge
dig selv ”hvilken del af min krop ønsker jeg at dette bliver en del
af? Ønsker jeg, at det skal være en del af mine øjne, mit hjerte
eller måske mine kønsorganer?” Det, du spiser, bliver rent faktisk
til det væv, du prøver at træne, når du går ned i et fitnesscenter!
For
fuldt ud at forstå konceptet med at blive hvad du spiser, må vi være
helt på det rene med, at god ernæring starter på jordbunden. Dette
ses tydeligt på Livets Hjul (fig. 1)
For
millioner af år siden udtænkte Moder Natur et idiotsikkert system
til at holde vores planet i harmoni og balance; sundheden for
ethvert punkt på hjulet er bestemt af den organisme, som kommer før
det. For eksempel kan vore afgrøder aldrig blive sundere end den
jord, de er dyrket i, vores dyr er kun så sunde som de planter de
spiser, mennesker er kun så sunde som planter og dyr, og jorden kan
kun være så sund som de organismer, der nedbrydes til at blive en
del af den. Sådan har det fungeret i hele planetens levetid og sådan
fungerer det i dag.
De
fleste af os har sikkert hørt vore forældre sige, at vi skulle spise
vores grøntsager. Men hvad nu hvis de grøntsager, vi spiser, er
dyrket i en jord, som er blevet frarøvet alle næringsstoffer og
fyldt med kunstgødning, sprøjtet med pesticider, svampedræbende
midler og ukrudtsmidler? Kan grøntsager så stadig betragtes som
sunde? Jeg er ret sikker på, at det ikke var Moder Naturs hensigt,
at vi skulle indtage de milliarder af tons pesticider som årligt
hældes ud over vore marker i den vestlige verden!
Det
samme gælder for vore proteinkilder. Vi kender alle værdien af
protein i bestræbelserne på at opnå en sund og attraktiv krop, men
når nu vi ved, at vi kun kan blive så sunde som de fødevarer, vi
putter i munden, hvad sker der så, når vi spiser protein fra dyr,
som er pumpet fulde af hormoner og antibiotika og ikke engang spiser
hvad de oprindeligt er designet til at spise?
Hvad
mange mennesker, som ellers gør sig stor umage for at opnå en flad
mave, ikke forstår, er, at alle de giftstoffer, vi udsættes for
gennem hvad vi spiser og drikker, den medicin vi tager og den
forurening, som omgiver os, må udskilles af leveren for at beskytte
vore indre organer og nervesystem. For bare hundrede år siden var
leverens job som ledvogter et relativt nemt job (Fig.2 – 1900), men
i dag kan den knap nok følge med (Fig.3 – 2001)
Når
leveren ikke kan udskille de sundhedsskadelige kemikalier, vores
krop udsættes for, ophober den de giftige stoffer i vores fedtvæv
fordi det har gode, isolerende egenskaber – det er det perfekte sted
at lagre giftige substanser og på den måde holde dem væk fra indre
organer og nervesystemet. Skulle det være sådan, at du ikke har nok
kropsfedt til at lagre alle de giftige stoffer, du indtager, er det
ikke noget problem, din krop vil bare producere noget mere fedt!
Ergo, når du ved, at hvis du begynder at forbrænde fedtceller, vil
kroppen frigøre giftstofferne til dit indre system, tror du så helst
kroppen vil være med på at forbrænde fedt eller forsøge at holde
fast i det?
Det
første skridt, du MÅ tage på din vej til en flad mave, er, at
begynde at spise uforarbejdede, hele økologiske fødevarer nøjagtig
som Moder Natur planlagde det for titusinder af år siden. Jeg følger
selv nedenstående regler, og jeg foreslår mine klienter og dig at
gøre det samme.
-
Hvis det ikke fandtes
på jorden for 10 000 år siden, lad være med at spise det!
-
Hvis du ikke kan
udtale et ord på en varedeklaration, lad være med at spise
det!
-
I så høj grad som det
er muligt, spis kun hele, uforarbejdede, økologiske grøntsager,
kød og mælkeprodukter!
-
Anvend kosttilskud og
præstationsfremmende fødevarer for at forbedre en økologisk
kost, ikke for at kompensere for dårlige valg af fødevarer!
DU ER HVORDAN DU SPISER
Det
er én ting at spise hele, uforarbejdede, økologiske, fødevarer, en
anden er at vide hvilke fødevarer, du bør spise, eller hvordan du
bør spise i forhold til din individuelle fysiologi og
stofskiftetype. Du har sikkert lagt mærke til, at nogle slankekure
virker udmærket for nogle mennesker, men ikke for andre. Du hører
det hele tiden. Nogle påstår at “40-30-30” kuren virkede godt for
dem, mens andre siger, at en Atkins-kost eller lignende virkede
bedre for dem og endnu en gruppe foretrak en Pritikin-inspireret
kost med et lavt indhold af fedt og højt indtag af kulhydrater.
Hvordan kan det være, at den ene kost virker for den ene, mens den
samme kost gør en anden person syg uden at denne taber sig?
Der
findes i dag hundredevis af slankebøger på markedet, og de påstår
alle at være i besiddelse af slankekurenes hellige gral, og lover
dig alle mere energi, forbedring af dit blods fedtprofil og vægttab,
selvfølgelig. Det er dog min helt klare opfattelse, at der ikke
findes noget, der hedder den perfekte kost, simpelthen fordi,
akkurat som vi er forskellige på ydersiden, lige så forskellige er
vi på indersiden. Det vil derfor give mening, at fordi vi alle
sammen er så unikke, vil nogle af os have det godt med den ene
energifordeling, mens andre vil have det godt med en helt anderledes
energifordeling. Hvordan finder vi ud af, hvilken kost vi bør vælge?
At
fastslå hvilke fødevarer din individuelle fysiologi har det bedst
med kaldes for Metabolic Typing og indebærer oftest, at du udfylder
et spørgeskema for at bestemme den energifordeling, som passer din
krop bedst. Der findes tre basistyper – kulhydrattypen, proteintypen
og den blandede type. Hver type har behov for sin egen specifikke
fordeling af fedt, proteiner og kulhydrater for mest effektivt at
kunne omdanne fødevarer til energi, opretholde blodsukkerbalancen og
sørge for, at kroppen fungerer som den oprindeligt er designet til.
De forskellige stofskiftetyper er:
Kulhydrattyper – har tendens til hurtigt at forbrænde fedt og klarer
sig derfor bedre på en kost med et højt indhold af kulhydrater. Et
højt indhold af kulhydrater skåner fedtet og udligner derved hvor
hurtigt kosten omdannes til energi hos en kulhydrattype. Et forhold
i omegnen af 60 % kulhydrater, 25 % protein og 15 % fedt vil normalt
være udmærket for denne type. Derfor vil et passende valg af
fødevarer overvejende inkludere kornprodukter, frugt og grønt sammen
med magert kød og fedtfattige mejeriprodukter. Denne type har ofte
en begrænset appetit og kan slippe af sted med kun at indtage et par
små måltider om dagen. Det bør siges at, selvom denne person har det
godt med kulhydrater, er det vigtigt at holde sig væk fra slik og
søde sager, men det kan være vanskeligt fordi de ikke vil føle
ubehag på samme måde som en proteintype. Fordi kulhydraterne ofte
udligner ubalancen i stofskiftet, vil en person af denne type ofte
få følelsen af et ”løft” fra kulhydrater og kan nemt blive afhængige
af dem – men husk: For mange kulhydrater vil gøre enhver overvægtig.
Proteintyper – har tendens til at forbrænde kulhydrater hurtigt og
har derfor behov for relativt store mængder fedt og protein for at
holde stofskiftet i balance. Hvis du er en proteintype bør du
forsøge dig med en kost indeholdende groft beregnet 30 %
kulhydrater, 40 % protein og 30 % fedt. Det er vigtigt for denne
type at spise ofte og sørge for at indtage protein ved hvert eneste
måltid. Gode kilder til protein vil være mere kød med et højere
indhold af fedt som for eksempel oksekød, svinekød, det mørke kød
fra fjerkræ og fede fisk (laks og lignende) Denne type bør undgå
fødevarer med et højt glykemisk indeks og begrænse deres indtag af
kulhydrater til frugt og grøntsager med et lavt GI og begrænsede
mængder kornprodukter. Det ligger i sagens natur, at frugtjuice og
alkohol er en rigtig dårlig ide for proteintyper og bør undgås. Hvis
dette alligevel drikkes, er det sikkert at sige, at for hver
genstand du indtager, bør du fjerne en portion kulhydrater fra din
tallerken, eller øge mængden af kød i forhold til din type.
Blandingstypen – er en kombination af begge de andre og vil nogle
gange skifte fra at være den ene type til den anden, afhængigt af
stressniveau og andre miljømæssige faktorer. Blandingstyperne har, i
sagens natur, den største frihed til at vælge hvordan de vil spise,
men er nødt til kende og lytte til deres krop for at vide, om de
hælder til den ene eller den anden type. En blandingstype vil som
oftest klare sig godt på en kost bestående af omkring 50 %
kulhydrater, 30 % protein og 20 % fedt, men dette kan variere fra
dag til dag. Valget af fødevarer vil variere afhængigt af, hvilken
type du er den dag eller ved det enkelte måltid, men med lidt øvelse
lærer du hurtigt hvilke fødevarer, du har det bedst med.
Vejen til en flad mave går ikke over bare at vælge det seneste og
bedst sælgende slankemodefænomen, men er snarere en proces med at
lære hvilken type kost, du er født til at spise og at sørge for, at
du bliver indenfor de afstukne rammer ved hvert enkelt måltid.
Fordelingen af dine måltider behøver ikke være så svært som du måske
tror. Jeg plejer at sige til folk at alt, som har øjne, kan
betragtes som andelen af fedt og protein og alt, uden øjne er
kulhydrater. Man behøver bare at inddele sine måltider som sådan.
For at få den krop, du ønsker, er du nødt til at spise sådan som din
krop ønsker det – ikke som din yndlingsbodybuilder eller
fitnessmodels krop ønsker, at de skal spise! For at teste dig
selv og lære mere om Metabolic Typing, opfodrer jeg dig til at læse
bogen “The Metabolic Typing Diet” af Bill Wolcott og Trish Fahey.
DU ER HVORNÅR DU SPISER
Nu
hvor vi har set på, hvad vi spiser, og hvordan vi spiser,
bliver vi også nødt til at se på, hvornår vi spiser. De
fleste mennesker i dag indtager deres måltider uregelmæssigt og
tænker heller ikke ret meget over, hvad de kommer til at spise den
dag. Dette medfører ofte, at måltider springes over, hvilket
forstyrrer blodsukkerbalancen og kan medføre spisetrang og
overspisning senere på dagen. Faktisk har flere forfattere
fastslået, at det at springe morgenmåltidet over nedsætter din
energiomsætning hele resten af dagen. Dette betyder ikke kun, at du
vil forbrænde færre kalorier i løbet af dagen men også, at du højst
sandsynligt vil få lyst til søde sager eller lignende sidst på
dagen, hvilke så på grund af et langsommere stofskifte vil sætte sig
som fedt på kroppen! Specielt for hurtige og blandede typer,
er det af vital stor betydning at spise et morgenmåltid indeholdende
protein, fedt og kulhydrater hver dag!
For
at hjælpe dig til at forstå vigtigheden af, hvornår du spiser,
i din stræben efter en fladere mave, prøv at se på fig. 4. Som du
kan se på kvinden til venstre, ender måden, hun spiser på, med at
blive måden, hun ser ud på – smal foroven og bredere og større jo
længere ned, vi kommer. Ved at starte dagen med en kop kaffe og et
stykke knækbrød og nogle gange ingenting overhovedet nedsætter hun
sin energiomsætning og giver ikke sin krop de næringsstoffer som den
behøver for at holde systemet kørende, som det skal. Som dagen
skrider frem vil hun, fordi hun ikke giver sin krop hvad den har
brug for, udvikle lavt blodsukker og spisetrang, som hun så imødegår
med at spise større måltider senere på dagen når energiomsætningen
naturligt sænkes og hun ender så med at have sin aftensmad hængende
omkring taljen!
Kvinden til højre derimod spiser konsekvent hver dag et stort,
velafbalanceret morgenmåltid, som sætter hendes stofskifte i gang,
giver hendes krop alle de næringsstoffer den har brug for i de
kommende timer og fjerner den trang til at spise som kvinden til
venstre led under. Jo bedre du planlægger dagens måltider, desto
bedre vil din krop se ud og jo fladere vil din mave være.
Som
jeg nævnte tidligere, vil din stofskiftetype være med til at afgøre,
hvor ofte du behøver at spise hver dag. Kulhydrattypen er den eneste
type, som kan slippe af sted med at springe et måltid over om dagen,
men det er en dårlig vane at tillægge sig. Mange kulhydrattyper
domineres af deres sympatiske nervesystem (fight-or-flight systemet)
og har tendens til at være Type A – personligheder. Disse energiske
mennesker kan blive så opslugte af den opgave, de er i gang med, at
de glemmer at spise, hvilket, som jeg har vist, ikke er
hensigtsmæssigt. Det er dog særlig vigtigt for protein- og
blandingstyper ofte at spise måltider, som passer til deres type.
Hvis de ikke gør det, vil de følge en opskrift, som er bedre egnet
til at bygge en vaskekumme end et vaskebræt.
DU ER HVAD DU IKKE
ELIMINERER
Nu
har vi set på, hvad vi bør spise, hvordan vi bør gøre og hvornår vi
bør gøre det, men vores rejse mod en flad mave er langt fra
overstået. Det er nu på tide at skifte til et livsvigtigt emne som
der desværre ikke er mange eksperter, der taler om og derfor noget
de færreste ved noget om – fordøjelsessystemet og, helt specifikt,
elimineringsprocessen.
Størstedelen af vores indre organer, inklusive vores
fordøjelsessystem, reguleres af det, som kaldes det autonome
nervesystem (ANS). ANS har to funktionelle forgreninger, den
sympatiske eller ”katabole” del og den parasympatiske eller
”anabole” del. Den sympatiske del af ANS betragtes også som vores
fight-or-flight system fordi det forbereder kroppen til at slippe ud
af nødsituationer, ved at sende blod ud til musklerne og væk fra de
indre organer, stoppe fordøjelsen, samtidig med en øget hjerterytme
og udvidelse af pupillerne. Den sympatiske gren er det dominerende
system, hvis vi befinder os i en stresssituation.
I
vor moderne verden hvor folk konstant indtager stimulanser, får for
lidt søvn, har stressende jobs, lever i stressende forhold og bliver
bombarderet med kemikalier fra vores fødevarer, vandforsyning og
medicin, opstår det problem, at de fleste mennesker mere eller
mindre konstant lever i det sympatiske system, som lukker ned for
fordøjelsen og ofte medfører forstoppelse. Resultatet er, at
amerikanerne alene bruger 1.3 millioner dollars om dagen på
afføringsmidler.
Det
parasympatiske nervesystem arbejder på den anden side med at bevare
energi og genopbygge væv. Dette sker blandt andet ved at sænke
blodtrykket og sætte fordøjelsesprocessen i gang. Men på grund af
det miljø, vi lever i, er denne del af nervesystemet ofte
understimuleret hos mange mennesker og deres helbred og evne til at
reagere gunstigt på træning svækkes som en konsekvens af dette. Fig.
5 viser et eksempel på, hvordan de enkelte systemer påvirker den
livsvigtige eliminering af ekskrementer fra kroppen. Nu hvor du
kender til de to grene af vores autonome nervesystem spørger du
måske hvad det har at gøre med at du er hvad du eliminerer?
Vores krop og fordøjelsessystem blev designet til at få flest mulige
næringsstoffer ud af vores fødevarer og slippe af med resten,
inklusive ting, som kan være skadelige for kroppen.
Når
vores fødevarer når tyktarmen (colon) er de ved at være færdige med
at give os de næringsstoffer vi har brug for og vil snart være klar
til at forlade kroppen. Men hvad nu hvis vi befinder os i det
sympatiske system, er dehydrerede og fordøjelsen ikke fungerer? Så
sker der det at ekskrementerne bliver i tyktarmen i længere tid end
de skal, hvilket tillader at nogle giftstoffer genoptages i kroppen.
– og sætter din lever på endnu hårdere arbejde.
Det
kan også påvirke forholdet mellem gavnlige/skadelige bakterier i din
tyktarm, hvilket igen vil bremse dine muligheder for vægttab. Din
krop vil være mere optaget af at slippe af med giftstoffer og
ekskrementer end af at tabe et par ekstra kilo fedt. Husk at kroppen
bruger fedt til at lagre giftstoffer, som kun frigives når der er
tilstrækkeligt med næringsstoffer til stede og der ikke kommer mere
giftigt affald ind end at den kan begynde at omsætte det, som
allerede er lagret.
Faktisk vil skjoldbruskkirtlen ofte sænke stofskiftet, i dette
stadie, for hvis dit stofskifte for lov til at øges som det gør
under træning, vil du begynde at forbrænde fedt, hvilket betyder at
din lever igen står over for giftstoffer, som er skadelige for
kroppen! Dette er en af hovedårsagerne til at mange bodybuildere har
sværere og sværere ved sænke fedtprocenten fra konkurrence til
konkurrence.
Der
er et par vigtige ting at tænke over, som også kan hjælpe dig med at
finde ud af om du har problemer med elimineringen. For det første,
bør du have afføring 2-3 gange om dagen, eller omkring 30 cm fæces
om dagen. For det andet, kan det være en god ide at måle
transitperioden – den tid, der går fra føden når din mund til den
forlader din krop. Det kan godt være at du har afføring 2-3 gange om
dagen, men hvis det er noget du spiste for en uge siden har du et
problem!
Den
nemmeste måde at gøre det på er spise omkring et kvart kilo rødbeder
og skrive tidspunktet ned. På grund af den røde farve… lad os bare
sige at du ikke vil være i tvivl om at du har spist rødbeder hvis du
kigger efter. Hvis alt er perfekt burde du kunne se den første røde
farve efter 14-16 timer (transit) og de sidste rester efter 55-72
timer (retention). Hvis det falder uden for disse rammer har du med
stor sandsynlighed et fordøjelsesproblem og vil kunne have gavn af
at konsultere en dygtig naturmedicinsk behandler.
DU ER SUMMEN AF ALLE
DINE STRESSFAKTORER
Stress er en meget stor del af livet for mange af os i disse tider,
og det hæmmer vores muligheder for nogensinde at få en flad mave.
Der
findes seks forskellige typer stress, som vi kan blive udsat for
(3), og de er:
·
Fysisk
stress – herunder fysiske skader, uoprettelige sygdomstilstande og
holdningsrelateret stress. Hvis en person har fysiske smerter eller
har været udsat for en ulykke oplever denne et højt niveau af fysisk
stress.
·
Kemisk
stress – alle giftige stoffer, som kommer ind i kroppen gennem
munden, næsen, eller huden. Dette inkluderer pesticider,
farvestoffer i kosten, syntetiske aromaer og mange af de kemikalier,
som findes i deodoranter, lotioner, cremer, parfumer, make-up, klor,
tandpasta, luftrensere, duftsæber og rengøringsmidler, bare for at
nævne nogle få! Mange mennesker overbelaster sig selv med giftige
kemikalier dagligt og øger på den måde mængden af stress som kroppen
er nødt til at håndtere
·
Elektromagnetisk stress, herunder røntgen, elektromagnetisk
frekvens, mikrobølge og geomagnetisk stress. I vor teknologiske
tidsalder med den stigende brug af computere, mobiltelefoner, tv
apparater, mikrobølgeovne og andet elektronisk udstyr er det ret
sikkert at påstå, at vi udsættes for en betragtelig mængde
elektromagnetisk stress.
·
Psykisk
stress – dækker over følelsesmæssigt, åndeligt og mentalt stress.
Dette kan eksempelvis være skilsmisse, vanskeligheder på
arbejdspladsen, problemer i et forhold, dårlige karakterer, og
åndelige/religiøse problemer. Denne kategori er kraftigt medvirkende
til stress i dagens samfund og ikke noget man i behandlerkredse
taler om så ofte som de andre typer stress.
·
Termisk
stress – udløses af alle temperaturskift som en person måtte opleve,
enten via eksterne eller interne stimuli. Et eksempel på termiske
stressfaktorer er vejret, elektromagnetisk stress, som hæver
kropstemperaturen, solskoldning, og/eller at indtage substanser
eller kemikalier, som påvirker kropstemperaturen (f. eks
cayennepeber); ephedra og koffein som folk ofte anvender for at
forbrænde fedt udgør også en termisk stressfaktor.
·
Ernæringsmæssig stress – afhænger af mængden og kvaliteten af de
fødevarer, vi indtager. Gennem størstedelen af menneskets udvikling
har vi været afhængige af vore fødevarer for at få de
næringsstoffer, vi behøver for at overleve, og det har ikke ændret
sig til i dag. De mennesker, som ikke spiser hvad, hvornår og
hvordan de burde, påvirker den samlede mængde fysiologisk stress i
negativ retning; vitamintilskud kan ikke effektivt kompensere for et
uhensigtsmæssigt valg af fødevarer sådan som mange mennesker gerne
vil tro.
Selvom der er seks hovedkategorier af stress bliver hver enkelt
stressfaktor, både individuelt og kollektivt, en kilde til
fysiologisk belastning af kroppen. Og selvom vi måske nok reagerer
forskelligt på stress udadtil, påvirker det os alle sammen på samme
måde indvendigt. Fig. 6 hjælper til at illustrere dette.
Alle
seks typer af stress angriber kroppen og må reguleres af kroppens
kontrolsystemer. Den grønne zone repræsenterer en optimal regulering
af stressfaktorer, hvilket indikerer en positiv fysiologisk respons
og en ideel tilpasning til træningsstimuli. Hvis det samlede
stressniveau når den gule zone, vil vores respons på træning blive
ringere, og vore muligheder for at forhindre sygdom vil forringes.
Hvis den samlede mængde stress stiger, så den når den røde zone, kan
alle former for katabol (vævsnedbrydende) træning være skadeligt og
vil fremskynde tidspunktet for det, der kan blive din død! Så selvom
vi gerne vil have en flad mave vil kroppen nok være ligeglad med,
hvordan vi ser ud og være mere optaget af, hvordan den håndterer al
den stress, vi udsætter os selv for. Klinisk kan jeg nemt påvise, at
størstedelen af de mennesker, som ikke kan opnå en flad mave er
udsat for store mængder stress og at ophobning af fedt og væske er
en af kroppens mange forsvarsmekanismer!
Ligesom der findes mange typer af stress, findes der også mange
metoder til at reducere både mængden af stress i dit liv og
virkningen på din krop. Det kan eksempelvis være meditation,
åndedrætsøvelser, Tai Chi, yoga og/ eller Qi Gong. Disse
træningssystemer kan effektivt udnyttes til at stimulere det
parasympatiske nervesystem (PNS) og fremme anabol aktivitet
som for eksempel fordøjelse og reparation af muskelvæv. Hvis du
efter at have læst denne artikel har en mistanke om, at stress kan
være en medvirkende årsag til, at du ikke reagerer positivt på
træning, vil jeg opfordre dig til at prøve at eliminere ikke
fysiologiske stressfaktorer i dit liv og prøve at erstatte et par af
dine træningspas med en af de ovenfor nævnte metoder, som stimulerer
PNS.
KONKLUSION
At
få en flad mave kræver en del mere end bare at træne et par gange –
det er en mangesidet proces, der kræver tid og energi, men ikke mere
tid og energi end at gøre det forkert! Fordelene ved at anvende de
ernærings- og livsstilsfaktorer som er nævnt her, er langtrækkende
og uanset hvor meget energi, du vælger at lægge i det, vil det kunne
betale sig.
Hvis
du vil vide mere om emnerne i denne artikel og andre, findes der et
2 timers videoforedrag med titlen ”Flatten Your Abs Forever”, som
kan købes på
www.alun.dk
-
Ross, Julia. The Diet Cure. Penguin Books, New York, NY,
1999.
-
Balyi, Istvan. Planning, Periodization and Integration Summit.
1997.
-
Schenker, G.R. An Analytical System of Clinical Nutrition.
1999.
