|
|
|
|
Vitamin A: Ifølge Dr. Price, kan hverken protein, mineraler eller vandopløselige vitaminer optages og udnyttes af kroppen uden vitamin A fra animalske kilder. Vitamin A virker også som antioxidant, og beskytter kroppen mod forurening og frie radikaler, dermed mod cancer. Vitamin A stimulerer udskillelsen af mavesafter, nødvendige for fordøjelsen af proteiner, spiller en vigtig rolle i dannelsen af stærke knogler og sundt blod, medvirker til dannelsen af RNA og er nødvendig for dannelsen af iris. Kilder til optageligt vitamin A (kaldet retinol) inkluderer smør, æggeblommer, lever og andet indmad, fisk og skaldyr levertran. Provitamin A eller caroten er også en kraftig antioxidant. Det findes i alle gule, røde, orange og mørkegrønne frugter og grøntsager. Caroten omdannes til vitamin A i den øverste del af tarmsystemet. Vegetarer hævder at kroppens behov for vitamin A kan dækkes af caroten fra vegetabilske kilder, men mange mennesker—særligt spædbørn, børn, sukkersygepatienter og mennesker med nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen kan ikke gøre dette. Desuden har undersøgelser vist at kroppen ikke kan omdanne caroten til vitamin A uden tilstedeværelsen af animalsk fedt i kosten. Dr. Price opdagede at sunde isolerede folks kost indeholdt mindst ti gange så meget vitamin A fra animalske kilder end i den amerikanske kost på den tid. Det høje indhold af vitamin A i deres kost sikrede dem en fremragende knoglestruktur, brede attraktive ansigter med rigeligt plads til tænderne og effektiv beskyttelse mod tilværelsens stress. Det er klart at foretrække at få dækket sit behov for vitamin A fra naturlige kilder som gult smør, æggeblommer, indmad, fisk og skaldyr og torskelevertran, da høje doser af syntetisk vitamin A fra kosttilskud kan være giftigt, særligt for folk med nedsat leverfunktion og for folk, hvis kost ikke er optimal. Høje doser af naturligt vitamin A har ingen giftvirkninger, på trods af sygdomsindustriens advarsler om det modsatte. Antibiotika, afføringsmidler, fedtimitationer og kolesterolsænkende medicin forstyrrer optagelsen af vitamin A. |
|