|
|
|
| B-Vitaminerne: Alle de vandopløselige B vitaminer arbejder som et hold for at opretholde sunde nerver. hud, hår, lever, muskeltoning og kredsløbets funktioner; de beskytter os imod mentale forstyrrelser, depression og angst. Mangel på B vitaminer kan medføre forstørrelse og fejlfunktion af næsten alle organer i kroppen. Den bedste kilde til B vitaminer er ubehandlet fuldkorn, forarbejdningen og raffineringen af kornprodukter udelukker derfor denne essentielle kilde. De findes også i friske frugter, grøntsager, nødder, bælgfrugter, fisk og skaldyr og indmad; de kan også dannes af bakterier i tarmsystemet. B1 (thiamin) var det første vandopløselige vitamin man opdagede. Mangel medførte sygdommen beri-beri. nye undersøgelser indikerer at mangel på B1 er hovedårsagen til anoreksi og andre spiseforstyrrelser. Det er en betingelse for dannelsen af saltsyre og har været anvendt i behandlingen af forstoppelse, træthed, herpes og dissemineret sklerose betændelsestilstande i huden, sløvsind, rysteture og diarre. Aminosyren tryptophan kan omdannes til til niacin og har været brugt i behandlingen af flere symptomer på niacinmangel. Pantothensyre, vitamin B5, findes i indmad, æggeblommer og fuldkorn og er livsvigtigt for en ordentlig funktion af binyrerne. Det spiller en vital rolle i cellestofskiftet og produktionen af kolesterol. Pantothensyre kan forbedre kroppens evne til at modstå stress. Nyere undersøgelser har afsløret at vitamin B6 eller pyridoxin, findes for det meste i animalske produkter, medvirker til at over at et hundrede enzymer fungerer ordentligt. Mangel på B6 har været sat i forbindelse med diabetes , nervebetingede symptomer og hjertesygdomme. Disse er udbredt i USA fordi overdrevne mængder B1 og B2, tilsat hvidt mel, forstyrrer B6 funktionen og fordi folk i dag ikke længere har fri adgang til en af de bedste kilder til dette varmefølsomme næringsstof—rå mælk. B vitaminet folinsyre modvirker cancer ved at styrke kromosomerne; mangel på folinsyre kan medføre at børn bliver født med neuroligiske deformiteter som medfødt rygmarvsbrok. B12 er nødvendigt for at forebygge blodmangel samt at vedligeholde fertilitet og fremme normal vækst og udvikling. Anvendeligt B12 findes kun i animalske produkter. Et tidligt symptom på B12 mangel er tendenser til irrationel vrede. B15 (pangaminsyre) og B17 (nitrilosider) beskytter mod cancer; den første findes i korn og frø; den sidstnævnte i græsarter, spirer, boghvede, bælgplanter og mange frugtkerner. Traditionel kost var meget rigere på nitrolisider end i dag. MYTE: Vitamin B12 kan fås fra vegetabilske kilder.Af alle myterne er dette måske den farligste. Mens lakto-ovo-vegetarer har kilder til vitamin B12 i kosten ( fra mælkeprodukter og æg) har veganere (totalvegetarer) det ikke. Veganere, som ikke sørger for tilskud af B12 i kosten vil til sidst komme til at lide af anæmi ( en dødelig tilstand) samt alvorlige skader på nerve og fordøjelsessystemet; de fleste, hvis ikke alle veganere har et forringet B12 stofskifte og alle undersøgelser af veganske grupper har vist lave værdier af B12 i størstedelen af individer. Adskillige undersøgelser har dokumenteret B12 mangel hos veganerbørn, ofte med alvorlige konsekvenser. Desuden påstås det ofte i vegansk og vegetarisk litteratur at B12 findes i bestemte alger, tempeh ( et fermenteret sojaprodukt) og i ølgær. Alle disse påstande er usande da vitamin B12 kun findes i animalske fødevarer. Ølgær og bagergær indeholder ikke naturligt B12; de er altid tilsat. Der findes ikke rigtigt B12 i plantemateriale, men B12analoger-- de er magen til B12 , men ikke helt det samme og derfor ikke optagelige. Det skal bemærkes at disse b12analoger kan hæmme absorberingen af rigtigt B12 på grund af en kompetitiv absorbering, hvilket udsætter veganere og vegetarer, som spiser meget soja, alger og gær, for en større risiko for mangelsymptomer. Nogle vegetarautoriteter påstår at B12 produceres af særlige bakterier i nederste del af tarmsystemet. Det kan meget vel være sandt, men det er i en form som kroppen ikke kan anvende. B12 kræver en intrinsisk faktor fra maven for at kunne absorberes i tyndtarmen. Da bakterieproduktet ikke har nogle intrinsiske faktorer bundet til sig, kan det ikke optages. Det er sandt at hinduistiske veganere i dele af Indien ikke lider af mangel på B12. Det har fået nogle til at konkludere at dette vitamin findes i planteføde. Denne konklusion er dog forkert da en mængde små insekter, deres afføring, æg, larver og/eller rester derfra efterlades på det planteføde disse mennesker indtager, på grund af de ikke bruger pesticider og utilstrækkelige rengøringsmetoder. Det er sådan at disse mennesker får deres vitamin B12. Denne forklaring er født ud fra det faktum at da indiske veganere senere flyttede til England, blev de i kæmpeudstrækning ramt af anæmi i løbet af få år. I England er fødevarerne renere og efterladenskaber fra insekter er totalt fjernet fra planteføde. Den eneste pålidelige og optagelige kilde til vitamin B12 er animalske produkter, specielt indmad og æg. Selvom mængden er mindre end i kød og æg, indeholder mælkeprodukter B12. Veganere bør derfor overveje at inkludere mælkeprodukter i kosten. Hvis mælkeprodukter ikke kan tåles er æg, helst fra fritgående høns, praktisk talt en livsnødvendighed. Det at vitamin B12 kun kan fås fra animalske fødevarer er et af de stærkeste argumenter mod at veganisme skulle være en "naturlig" måde for mennesker at spise på. I dag kan veganere undgå anæmi ved hjælp af kosttilskud og berigede fødevarer. Hvis de samme mennesker havde levet for bare få årtier siden, da disse produkter ikke fandtes, ville de være afgået ved døden. Fra: THE MYTHS OF VEGETARIANISM af Stephen Byrnes, PhD, RNCP
|
|